Dette afsnit af Olesen-slægten er en fortsættelse af Wammens arbejde, som blev afsluttet i 1925.
I denne gren har jeg valgt at gå tilbage til Julius Olesens data. Han er min mands bedstefar, og huskes stadig som en af kød og blod.
Julius Olesen, født 24. dec. 1851, død 26. maj 1933
Gift 2. gang 8. nov. 1888 med
Maren Kirstine Bertelsen, født 12. sept.1861, død 14. maj 1916.
I rækken af deres 9 børn, blev Thorvald nr. 4 og far til min mand.
Thorvald Olesen, født 27. sept. 1894 i Vrejlev sogn, død 11. okt. 1966 i Århus.
Gift 31. okt. 1919 i Rakkeby kirke med
Marie Elisabeth Hansen, født 17. april 1894, død 31. marts 1973 i Århus.
Ind i dette ægteskab medbragte Marie en 2-årig søn, Svend Fjeldsted Hansen. Han blev derved halvbroder med 12 års aldersforskel til min mand, som blev eneste barn i dette ægteskb.
Jørgen Kaj Olesen, født 5. juni 1929 i Rakkeby
Gift 29. april 1961 i Dalum kirke (ved Odense) med
Elly Schmidt, født 26. juli 1934 i Sanderum sogn
I dette ægteskab er der 2 børn
Kim Schmidt Olesen, født 28. okt. 1961 i København og
Pia Schmidt Olesen, født 8. april 1967 i Værløse.
Gift 1. august 1999 på Rådhuset i Holbæk med
Mark Lester Lawson, født 7. april 1961 i London.
I dette ægteskab er indtil videre
Jennifer Julie Lawson, født 9. august 2003 i Holbæk
Mere om Olesen-slægten
I det følgende har jeg tænkt mig at nedskrive, hvad jeg i årenes løb har erhvervet mig fra diverse samtaler med de ældre slægtled, samt hvad jeg selv har af erindringer. Det bliver en broget landhandel i første omgang, men kan måske senere ses og bruges i en større sammenhæng.
Meget nærliggende er det at begynde med min egen mand, som jo har bragt mig – en fynbopige – ind i vendelboernes univers.
Kært barn har mange navne, siger man. I dette tilfælde vil det helt sikkert føre til misforståelser, men fakta er, at min mand (søn af Thorvald og Marie) blev døbt Jørgen Kaj Olesen. Det siges at det mest var hans mor, som brugte dobbeltnavnet Jørgen Kaj, andre nøjedes med Kaj.
Helt galt gik det så, da den unge mand, efter sin indtræden i flyvevåbenet, aldrig blev kaldt andet end Ole af kollegaer og venner i det sjællandske. Og da vores bekendtskab begyndte i dette regi, blev kaldenavnet altså også Ole, til stor forvirring for både den fynske og vendelboeske familie- og vennekreds.
Et rigtig grelt eksempel var det at ungdomsvennen Bjarne fra Hjørring, selvfølgelig holdt fast i navnet Kaj, men at hans fynske kone, Eva, som var min veninde, holdt sig til Ole, som hun havde lært ham at kende. De to traf i øvrigt hinanden til vores bryllup – og anvendte altid hver deres navn i tiltale, såvel som omtale – besværligt JA!
Lang historie kort – fra nu af gælder navnet OLE !
Om sin bedstefar Julius, har Ole kun den ene erindring, at familien var samlet om den gamles dødsleje, hvorfor børnene har været overladt til sig selv og gik deres egne veje. I Ole og kusine Berthas tilfælde førte vejen forbi ejendommens vindmølle. Den stod stille, og det var der jo ikke meget sjov ved, så Ole, som da var knap 4 år fik hjælp af den endnu yngre Bertha, og det lykkedes dem at pille så meget ved maskineriet, så der kom gang i møllen. Hidkaldt af larmen kom de voksne til og der blev uddelt skideballe til de små vind-operatører.
Med en 12 år ældre halvbror (Svend) bød barndommen på andre farefulde eksperimenter såsom tømmerflåde-sejlads på Liver å, og udspring fra loftslemmen, iført et gammelt sengetæppe, der skulle fungere som faldskærm. Trods livet som prøveklud, klarede den lille gut sig igennem, og begge drenge levede senere drømmen om de flyvende maskiner ud i livet. Svend som erhvervspilot med eget firma ”Århus Luftfart” gennem mange år. Desværre døde han i et flystyrt sammen med sin fotograf i 1969.
Ole havde jo fået anvist vejen, så han gik i lære som automekaniker i Hjørring, kun med det ene for øje at søge ind i det nyetablerede danske flyvevåben. Med et svendebrev i hånden, begyndte han uddannelsen til flymekaniker d. 1. juli 1950 , hvorfra han efter næsten 40 års tjeneste blev pensioneret som kaptajn d. 1. juli 1989.
Langt de fleste af disse år var tjenestestedet flyvestation Værløse, men Karup, Ålborg og Grønland har også haft bud efter flymekanikeren. Siden blev det til undervisning på Konstabelskolen i Jonstrup, og som årene gik og ancienniteten steg, blev det udelukkende til skrivebordsarbejde i Forsvarets Materiel Kommando.
Der blev dyrket svæveflyvning i de unge år. Desuden verserer nogle vovede historier om lavtflyvning og andre uregelmenterede ”drengestreger” fra dengang far var ung !
På hjemmefronten udviklede auto- og flymekanikeren sig til en rigtig handyman, der kunne lave alt med sine hænder, og som årene gik udviklede det sig til tre faste besiddelser. Dog var hjemmet de første 5 år i ægteskabet en lejlighed i Værløse. Den blev snart suppleret med et grundkøb i Gundsømagle, for som vendelboen sagde til sin fynske kone, så havde det aldrig været forkert at sætte sine penge i jord.
I løbet af et par år kom der også hus på grunden og her boede familien så i 29 år. Pia var kun 3 dage gammel ved indflytningen, men Kim nåede at opleve en rigtig nybygger tilværelse her.
I disse første år fik familien, på grund af et dødsfald, rådighed over en lille sum penge samt et dødsbo, som alt sammen blev investeret i en såkaldt ”Ødegård” i Sverige. Det var helt nyt og vi var blandt de første, der sprang på den vogn, som siden viste sig at være en rigtig god investering. Ikke kun økonomisk, men også familiemæssigt har det givet os rigtig meget.. Så meget at Kim og Pia i år 2000 overtog ejendommen, da vi andre sagde stop. De kunne ikke tænke sig at være det foruden, så vi ”gamle” kan stadig benytte stedet på samme lempelige vilkår, som de unge i mange år, har benyttet sig af.
Der er selvfølgelig lagt mange kræfter i huset i Småland i de mere end 40 år ,der er gået – alligevel sprang vi endnu engang ud i et grundkøb i midten af halvfjerserne. Det var igen det med at sætte pengene i fast ejendom , som udløste vores køb af grunden på Pærestien i Nykøbing Sj.. Her blev opført et sommerhus, som i begyndelsen blev brugt til udlejning, men som siden 1995 har været vores hjem. Det krævede dog lidt om- og tilbygning, så det i skrivende stund fremstår som et rigtig egoisthus, hvor vi trives overmåde godt og nyder Kattegats nærhed, foruden alle de andre goder, denne smukke egn byder på.
Alt dette har kun kunnet lade sig gøre fordi hænderne i den grad er skruet godt på vendelboen Ole, døbt Jørgen Kaj, som også har haft lysten og energien til at skabe 3 dejlige hjem for sin lille familie.
Var det så skæbne eller tilfældighed, da han mødte pigen fra Fyn ?
Sagen er at Ole blev indlagt på Militærhospitalet, hvor Elly var lægesekretær – og det ophold har han aldrig forvundet, påstår han den dag i dag !
Elly, født Schmidt, kom til verden i Holmstrup, Sanderum sogn, nær Odense d. 26 juli 1934. Moderen, Karen Julie, født Hansen, var allerede enke, idet faderen Holger Percy Schmidt døde d. 31. januar 1934, efter kun 4 måneders ægteskab. Holger døde af en uræmi (nyrebetændelse) på sygehuset i Odense, kun 25 år gammel, men havde været plaget af sygdom gennem hele sin ungdom – og var ikke blevet lovet noget langt liv, som Karen også var bekendt med.
Det lille hjemmebageri, som de nygifte var begyndt på, måtte Karen dog opgive, da det oversteg hendes kræfter, både at bage, passe forretningen og et spædbarn. Løsningen blev en plads som husbestyrerinde hos en fisker og ungkarl Hans Peder Hansen i Nordenhuse mellem Nyborg og Kerteminde. Her var hun dog kun knap et par år, men disse år fik livet igennem stor betydning for Karen og Elly, blev nærmest Ellys andet hjem – og Hans blev som en del af familien. Det var hans penge og dødsbo, som skabte rammerne om huset i Småland, som i skrivende stund har været i familiens eje i nu mere end 40 år.
Karen var uddannet sygeplejerske før sit ægteskab, og ville gerne tilbage til sygeplejen, men da der dengang ikke fandtes mulighed for vuggestue eller dagpleje og enlige mødre i det hele taget var dårligt stillet på arbejdsmarkedet, blev løsningen at Elly måtte anbringes på børnehjemmet Ålykkegården i Odense. Dette var dog absolut ingen succes (erindringen bæres stadig med gennem livet – og ikke for det gode.) Så gode venner tog barnet i pleje og lejede deres ene stue ud til den enlige mor. Senere blev løsningen at Karens far og mor opgav deres landbrug og flyttede til Odense, hvor Karen pr. 1. januar 1939 havde lejet en 3 værelses lejlighed til de 3 generationer. Dette blev hjemmet i 54 år, indtil Karen måtte på plejehjem og døde der d.19. juli 1994, 14 dage før hendes 87 års fødselsdag..
Elly flyttede til København allerede i 1957 og fik efter uddannelsen stilling som lægesekretær på Militærhospitalet – og så er forbindelsen sluttet til vendelboen Ole.
Første barn i ægteskabet blev Kim, født d. 28. oktober 1961, som har været med hele vejen fra Værløse til Gundsømagle, før han etablerede sig i egen lejlighed i Roskilde.
Mens han boede hjemme uddannede han sig til shippingman, aftjente sin værnepligt i Søværnet og kom derfra hjem til arbejdsløshed. Derfor påbegyndte han endnu en uddannelse hos Falcks Redningskorps – og har siden fungeret som vagtmester på vagtcentralen i Holbæk og har bolig i samme by. Han lever som single, har helt fra drengeårene dyrket sejlsport og er nu medejer af et lille IT-firma, som sluger så godt som al den tid, der kan blive tilovers fra redningskorpset.
Som en lille fodnote kan nævnes, at mens Kim ventede på at komme til Søværnet tilbragte han 3 måneder i USA hos Mary Olesen, enke efter Oluf, som var ældste søn af Julius og Maren, født 27, august 1889, Hun boede mange år i Union Grove, hvor hun havde et bageri. Dog boede hun nogle få år, mens Kim var der, hos sønnen Arthur Wendel og hans kone Joyce, men de sidste år var hun tilbage i Union Grove på et plejehjem.
Andet og sidste barn blev Pia, som blev født 3 dage før flytningen fra Værløse til Gundsømagle. Med 5½ år mellem disse to, kan det roligt siges at det var storebror og lillesøster – og enten fulgte man i de stores spor, eller også var man bare slet ikke med – men Pia VAR med, og har ligesom sin far stået model til forskelligt.
Hun sluttede sin skolegang med 2 år på efterskole, derfra et år i huset på et lille hotel i Fredensborg, så videre på Handelsskolen for så at fortsætte i hotelbranchen, først som receptionist og siden mange forskellige grene af sådan en virksomhed. De fleste år og kræfter blev lagt på Sophie Amalie Hotel og Hotel d´Angleterre, som begge var en del af Remmen Hotels.
En skønne dag skiftede hun spor og arbejdede i en del år på Danmarks Design Skole, før hun flyttede til jobbet på Holbæk Handelsskole. Dette var et stort ønske efter giftermål, flytning til Holbæk og barnefødsel.
Ved sit giftermål med Mark Lester Lawson, den 1. august 1999 blev familien tilført en ny nationalitet, idet Mark er engelsk statsborger, født d. 7. april 1961 i Barnet, en forstad til London. Efter forældrenes skilsmisse, giftede moderen, født Regina Leila Nowack (f.11. maj 1933, død i 1998), sig med Leonard Lawson (f. 14. marts 1922), hvorefter han adopterede Mark, som voksede op sammen med Leonards datter Elaine. Forholdet til stedfaderen var ikke det allerbedste, så da Mark blev 18 år, flyttede han til Israel i 1979 Her boede han i 12 år, aftjente sin værnepligt på 2½ år i den israelske hær. Her traf han sin første kone, Iris, med hvem han fik 2 drenge, Or og Noy , født i marts 1987 og nov, 1988. Da ægteskabet blev opløst flyttede Mark tilbage til England og senere til Danmark, hvor han traf Pia i 1994. De første år boede de i Pia´s lejlighed på Østerbro, men købte hus i Holbæk og giftede sig 1. august 1999.
Der blev datteren Jennifer, Julie født d. 9. august 2003. Hun er opkaldt efter Marks mormor Jennifer og har sit mellemnavn efter Karen Julie, som er Pias mormor.
Her kommer de få oplysninger jeg ligger inde med vedrørende børnene fra ægteskabet mellem Julius Olesen og Maren Bertelsen.
Oluf, født 27. august 1889, rejste til Amerika som 18-årig, boede hos sin moster
Anne-Marie Jensen og lærte sproget der. Han havde mange forskellige jobs. Var hjemme til forældrenes sølvbryllup i 1913, som 24 årig. På rejsen til bage til Amerika mødte han Mary, som også skulle til Amerika. Hun var bare 16 år og skulle over for til sine ældre søskende, der da var vel etablerede i det fremmede.. Senere købte børnene hus til deres forældre, så hele familien blev samlet i Wisconsin. Ole og jeg har besøgt huset i Racine i 1975, mens vi besøgte Mary, der boede endnu en hendes ældre brødre. Dette var et sidespring ! Til bage til 1913, hvor Marys forældre på stationen i Ålborg bad Oluf se lidt efter Mary på den lange rejse. Det gjorde han så godt at de giftede sig d. 6. oktober 1917 i Racine, Wisconsin og fik 3 drenge, Wendell, Edwin og Arthur.
Oluf kom ikke med i 1. verdenskrig på grund af sit arbejde som maskinkonstruktør, men næsten alle Marys brødre og svogre deltog.
Oluf døde af tuberkulose i 1925 og Mary måtte klare sig alene med sine tre drenge. Hun ernærede familien som bager og havde forretning på hovedgaden i Union Grove.
Da vi besøgte hende i 1975 ejede hun bygningen og boede på 1. sal, men havde da skilt sig af med forretningen.
Hendes ældste søn, Wendell døde ved en trafikulykke, Edwin døde af cancer, ligeså hans kone Catherine. Hun er engelsk af fødsel og mødte Edwin under 2. verdenskrig. Cathterine besøgte Olesen familien sammen med de tre af sine 4 børn først i 1970érne. Dette banede nok vejen for Mary, som endelig vendte hjem til Danmark på besøg i 1973, da var der gået 60 år. Da nu kontakten var oprettet med Olufs familie, medførte det at flere af os tog vejen til Wisconsin. Siden har forbindelsen været vedligeholdt med brevskrivning, men ophørte da Mary døde den 12. juni 1990, 93 år gammel. Hun blev født 30. januar 1897 i Tømmerby og fik navnet Mary Fjordbak Christensen.
Johannes, født 1. august 1891 vides ikke meget om. Var bosat i Børglum og gift med Edith, som skrev vers og viser til aviser En af pigerne fra dette ægteskab har Ole mødt i Grønland, hvor hun var udstationeret med sin mand, men han husker ikke navnet.
Bendine, tvilling til Johannes (1. aug. 1891), rejste til Amerika og blev der gift Towler og fik 6 børn, hvoraf var 2 sæt tvillinger, en af disse døde som barn.
Bendines 5 børn hedder Martha, May, Richard, Roy og John.
Thorvald, født 27. sept.1894. Gik hjemme til han var 17 år, var svagelig. Tjente i Jerslev sogn (i Mylen ?) ca. 1½ år. Blev uklar med husbonden, flyttede til Hatholdt i Tårs sogn. Var soldat under 1. verdenskrig, bl.a. i Århus og i Randers som trainkonstabel. Kom ind i efteråret 1915 og var færdig med tjenesteni 1918. Kom så til nabogården i Høgsted Kær Vrejlev sogn, hos Peder Østergård. Blev i 1919 gift med Marie. De flyttede til ”Sving OM”, en lille ejendom med ca. 5-6 tønder land, men flyttede til Snarup til ejendommen Engtoft i Søndre Harritslev-Rakkeby sogn, da de ventede Ole (Jørgen Kaj) På disse 11 tønder land boede de resten af deres arbejdsår. I 1963 eller 64 tog de springet til den store by, Århus, hvor sønnen Svend havde sin virksomhed Århus Luftfart. Dog blev Thorvald syg af kræft i maven allerede i 1965, men døde dog først i okt. 1966 efter en lang og svær sygdomsperiode. Han døde dagen efter barnebarnet Ritas konfirmation og havde dagen før haft et kort besøg af de af familien, der var samlet til konfirmationen. I syv år boede Marie så alene i det lille, hyggelige ”Finnehus”, på Neksøvej, men fik hver dag besøg af sønnen, som hun delte avis med. Derfor var det et hårdt slag for hende da Svend blev dræbt ved en fly-ulykke i aug. 1969. Selv døde Marie ganske pludselig den 31. marts 1973. Hun blev fundet død, siddende i sin lænestol uden forudgående sygdom
Årene ved landbruget var hårde og gav kun ringe udbytte Marie har fortalt om de dårlige tider i 30érne. Kom man en dag til Hjørring og fandt en butik lukket, kunne man ugen efter komme og finde mange butikker lukket. Det fortælles at smågrisene blev smidt ud fra Limfjordsbroen eller at man på gårdene slog dem ihjel ved fødslen, da det var ganske urentabelt at fodre dem. Salgsprisen stod ikke mål med udgifterne til foder. Da det så en skønne dag ikke var muligt at skaffe smågrise vendte bøtten og priserne steg.
Thorvald var på landbrugsskole for at blive uddannet til kontrolassistent og virkede som sådan. Dette foregik vist i Husmandsforeningens regi ? Kontrolassistenten tog rundt til ejendommene for at måle mælkens fedtprocent. En centrifuge blev opsat på en ejendom og så blev prøverne fra nabogårdene målt her, før turen gik videre.
Thorvald var en tid formand for Husmandsforeningen, samt medlem af bestyrelsen i Brugsforeningen.
Skrevet af Elly Olesen, Nykøbing Sjælland i sommeren 2005
Til toppen