I Tise sogn i det nordlige Salling boede ligeledes i slutningen af syttenhundrene en mand, der hed
Anders, måske med tilnavnet »Gøel«. Hans hustru hed Sidsel Beyler og var fra »Linnet« sogn i
Sønderjylland. Om hendes ankomst til Salling beretter et sagn, at hun sammen med en søster var
blevet lokket herop af en Sallingbokarl, der havde bildt hende ind, at han ejede »guld i
gjævlinge«; men da hun så kom herop viste det sig, at han i stedet ejede: »Skidt i håndfulde«.
Hvordan det nu hænger sammen, har jeg ingen oplysninger kunnet få om, thi Tise Kirkebøger for
syttenhundrede er brændte ved Breum Præstegårds brand; men sikkert er det at hun havde en broder,
der hed Anders Beyler og som boede i Roslev; og dette sjæ